Nykøbing FC og vores unge stortalent Marcus Rasmussen forlænger samarbejdet.
Det er med stor glæde, at vi i dag kan præsentere, at Marcus Rasmussen har skrevet under på en forlængelse med Nykøbing FC, som nu løber frem til sommeren 2027.
Marcus Rasmussen fortsætter sin gode og positive udvikling og har allerede fået flere stærke optrædener i 2. division trods sine kun 17 år.
Fodbolddirektør Claus Jensen glæder sig meget over forlængelsen med Marcus.
– Marcus er en af vores egenudviklede talenter, som gennem hårdt arbejde og med sin passionerede tilgang til sin fodbold, hele tiden udvikler sig og bliver dygtigere og med sine præstationer giver store løfter for fremtiden, udtaler Claus Jensen
– Han er allerede en fast del af førsteholdstruppen og har den helt rigtige mentalitet til at blive en meget dygtig fodboldspiller. Vi skal fortsat være tålmodige og have forståelse for de udsving der er en naturlig del af, at være 17 år og transitionsspiller. Der er ingen tvivl om Marcus’ store talent, som jeg glæder mig meget over, vi nu i fællesskab skal blive ved med at udvikle, slutter fodbolddirektør Claus Jensen
Tillykke til Marcus og Nykøbing FC!