Nykøbing FC spiller lørdag kl. 13:00 sidste træningskamp inden den nye sæson. Modstanderen er HIK, og kampen spilles hjemme i Lollands Bank Park, hvor der er gratis adgang.

På lørdag kl. 13:00 spiller Nykøbing FC sidste træningskamp inden sæsonstarten, når HIK kommer på besøg i Lollands Bank Park. Det bliver en vigtig generalprøve for Mikkel Thygesens mandskab, inden det for alvor går løs i 3. division lørdag d. 2. august ude mod Hørsholm-Usserød.

Stemningen og opbakningen blandt NFC-fans og partnere har gennem sommeren været mærkbar, og vi håber at se mange mørkeblå ansigter på lægterne, når vi sammen tager de første skridt mod en ny sæson fyldt med ambitioner og fællesskab.

Succes skabes sammen – og det starter lørdag, hvor drengene skal have det sidste skub i den rigtige retning.

Så tag familie og venner under armen, og kom i Lollands Bank Park på lørdag til årets sidste test inden sæsonstarten. Boden ved hovedindgangen holder åbent, hvorfor der vil være mulighed for at købe øl/vand.

Vi glæder os til at se jer!

#SuccesSkabesSammen