Nykøbing FC tager endnu et skridt tættere på fansene. I dag åbner klubben en ny webshop i samarbejde med partneren Sport24, hvor fans fremover nemt og tilgængeligt kan købe klubbens trøjer og merchandise.
I Nykøbing FC oplever vi i øjeblikket stor interesse for klubbens merchandise. Efterspørgslen på alt fra halstørklæder til hjemmebanetrøjer er stor, og særligt den nye lyserøde trøje har skabt en interesse, der har overgået alle forventninger.
Derfor er vi også rigtig glade for nu endelig at kunne åbne en webshop, der gør det nemmere for fans at iklæde sig de mørkeblå farver og vise deres støtte til klubben – uanset hvor de befinder sig.
– Vi er utrolig glade for endelig at kunne servicere vores fans med en webshop, der gør det langt mere tilgængeligt at iklæde sig Nykøbing FC’s farver. Vi er blevet blæst bagover af den interesse, vi oplever for vores merchandise, og ikke mindst den nye lyserøde trøje har skabt enorm stor efterspørgsel, siger kommerciel chef Frederik Scheuermann.
Flere muligheder for merchandise
Med webshoppen på plads får Nykøbing FC samtidig et stærkere udgangspunkt for at udvikle klubbens merchandiseudvalg og løbende introducere nye produkter til fansene.
– Webshoppen giver os nogle nye muligheder, og vi glæder os til at kigge ind i nye former for merchandise, så vi med tiden kan tilbyde endnu flere produkter til vores fans. Vi håber, at alle vil tage rigtig godt imod den nye webshop, og så skal der selvfølgelig lyde en stor tak til Sport24 for et godt samarbejde og for at hjælpe os med at få webshoppen op at køre, siger Frederik Scheuermann.
Dette kan du købe i webshoppen
Fra åbningen kan fans finde følgende produkter i Nykøbing FC’s nye webshop:
– Hjemmebanetrøjen
– Udebanetrøjen
– Den nye lyserøde trøje
– Hele sæt med trøje og tilhørende shorts i alle tre varianter
– Halstørklæder
– Huer
Vi glæder os til at byde fansene velkommen i den nye webshop og håber, at endnu flere vil være med til at vise de mørkeblå farver frem – både på og uden for Lollands Bank Park.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy Foto











