Når Nykøbing FC i aften løber på banen til endnu en spændende pokalkamp, bliver det nok engang med massiv opbakning på lægterne.
Hjemmefra Falster kører både en fyldt partnerbus og en fyldt fanbus, og læg dertil, at der som altid er blevet vist stor interesse for kampen fra Eksil-Sydhavsboere, der har bosat sig i hovedstaden.
Vi har derfor været i dialog med Vanløse IF, og de er gået med til at dedikere et fanafsnit kun til NFC-fans, så vi kan samles og bakke holdet op frem mod en plads i kvartfinalerne.
Afsnittet kan ses på nedenstående billede, men vil være placeret på hovedtribunen tættest på entréen, hvor man går ind med billetter. Vi står på det første afsnit.
Der skal derfor lyde et stor opfordring. Uanset om du kommer med bus eller selv finder vej til Vanløse Idrætspark – uanset om du slår på tromme, synger, lukker dig inde i dig selv eller ser kampen med dine børn, så tag plads på det store fanafsnit, hvor vi alle kan samles om kærligheden til Nykøbing FC!
Succes skabes sammen – det gælder i den grad også i aften. Lad os sammen gøre det til en mindeværdig aften.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy Foto











