Nykøbing FC leverede endnu en forrygende præstation, da grundspillet her til eftermiddag blev rundet af med en 5-0-sejr.
Mandag eftermiddag skulle grundspillet rundes af, da Nykøbing FC tog imod Vejgaard hjemme i Lollands Bank Park.
Vejgaard blev tidligere på sæsonen besejret med 5-0 på fremmed græs, og skæbnen ville, at måltavlen ved slutfløjtet i dag endte med at vise de samme cifre.
Nykøbing FC kunne da heller ikke være kommet meget bedre fra land. Allerede efter fire minutter kom NFC i front, da Ole Jakobsen lagde bolden skråt tilbage til Mikkel Dahl, der efter en afretning kunne cementere sin førsteplads på topscorerlisten med en scoring til 1-0.
NFC sad da også tungt på det hele og 2-0-scoringen lå tungt i luften. Efter 18 minutter kom den da også, da Ole Jakobsen slog et skarpt hjørnespark til bagerste stang, hvor Peter Ullum headede bolden på tværs til Noah Sekula, som kunne sende bolden det sidste stykke over stregen. Det var nakskovittens første mål i NFC-trøjen.
Nykøbing FC pressede på i den efterfølgende periode og både Laurits Jensen, Mikkel Dahl og Emmanuel Ogude havde fine forsøg mod mål. Den sidste skarphed manglede dog.
Der var i det hele taget mange spillere om budet ift. at komme på tavlen og kort før pausefløjtet havde også Villads Mølgaard og Lucas Nyman gode forsøg. Udbygnignen af føringen lod til at være uundgåelig, men lod trods alt vente på sig.
Dermed stod der 2-0 på måltavlen efter de første 45 minutter.
Skarpheden blev i den grad fundet frem i anden halvleg, og det var især Emmanuel Ogude, der viste vejen foran kassen – og det var med god hjælp fra Mikkel Dahl.
Efter 57 minutter drev Mikkel Dahl bolden frem, og han fandt Emmanuel Ogude i dybden. Ogude rundede målmanden satte sikkert bolden i kassen til 3-0.
Den situation gentog sig 10 minutter senere, da Mikkel Dahl igen var i oplæggeren rolle og på nærmest identisk vis fandt Ogude i dybden. Denne gang klappede Ogude bolden fladt i kassen til 4-0.
Det skulle dog blive endnu bedre for Mikkel Thygesens velspillende mandskab. Efter 77 minuttert tog topscorer Mikkel Dahl chancen fra distancen, og først over returbolden var Emmanuel Ogude, som dermed kunne fulde sit hattrick og gøre det til 5-0. Det var sæsonens andet hattrick for Emmanuel Ogude.
Nykøbing FC fortsatte med at presse på og jage endnu en scoring, men tættest på kom indskiftede Magnus Bøttker med et fint forsøg efter oplæg af Peter Ullum i de døende minutter af kampen.
Det blev dog ikke til flere mål, hvorfor det hele sluttede med endnu en fantastisk storsejr – denne gang på hele 5-0.
Nu venter der 10 kampe i slutspillet, hvor det allerede nu lgiger fast, at den første kamp bliver på lørdag ude mod grundspillets nummer seks, Hørsholm-Usserød.
Nykøbing FC – Vejgaard
06.04.26 Kl. 14:00 i Lollands Bank Park
3. division, 22. spillerunde.
5-0 (2-0)
1-0, Mikkel Dahl (4 min)
2-0, Noah Sekula (18 min)
3-0, Emmanuel Ogude (57 min)
4-0, Emmanuel Ogude (68 min)
5-0, Emmanuel Ogude (77 min)
Tilskuertal: 1009
Nykøbing FC: Jeppe Rasmussen, Laurits Jensen (74. Laurits Jensen), Kasper Jensen, Peter Ullum, Noah Sekula, Villads Mølgaard, Lucas Nyman (66. Rory O’Driscoll), Mikkel Dahl (82. Oskar Balsløv), Ole Jakobsen (74. Benjamin Kold), Marcus Rasmussen (66. Magnus Bøttker), Emmanuel Ogude.
Foto: BetaMy











