Der er netop trukket lod til 3. runde af pokalturneringen, og her er Nykøbing FC kommet op ad bowlen med divisionskollegaerne fra Middelfart. 

Tidligere på måneden slog Nykøbing FC lokalrivalerne fra Næstved ud af pokalturneringen. Derfor var Nykøbing FC også med i bowlen ved aftenens lodtrækning til 3. runde.

I 3. runde træder de resterende Superliga-hold ind i turneringen, hvorfor der var mulighed for at trække alt fra Vatanspor fra Jyllandsserien til en pokalrevanche mod F.C. København.

Skæbnen ville, at Nykøbing FC kom op ad bowlen med Middelfart, hvem man så sent som i weekenden besejrede på Fyn med 3-2.

Modsat weekendens opgør vil denne kamp dog blive spillet i Lollands Bank Park, hvorfor der venter endnu en fantastisk pokalaften på eget græs.

Kampterminen er som udgangspunkt sat til 15.-17. september, men der tages højde for begge klubbers kampprogram, hvorfor vi hurtigst muligt melder endeligt ud omkring endeligt spilletidspunkt.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy Foto