Efter en velfortjent sommerpause var truppen i dag tilbage på træningsbanen. Dagen bød på den famøse bip-test, og her viste spillerne, at træningen er blevet passet i sommervarmen.

Efter en kort, men velfortjent, sommerpause var holdet i dag tilbage på træningsbanen her en lille måned før, at det for alvor går løs i 2. division.

Der var masser af gensynsglæde, smil og krammere hele vejen rundt, og det var tydeligt, at det var en gruppe spillere, der havde glædet sig til at tage hul på arbejdet frem mod den nye spændende sæson.

Efter et indledende møde spillere og stab i mellem gik turen på træningsbanen, hvor den famøse bip-test ventede.

Her viste spillerne, at træningen er blevet passet hen over pausen, og der var leveret masser af flotte løbepræstationer.

Skarpest var Peter Ullum – skarpt forfulgt af Milas Frederiksen, Oliver Svendsen og Noah Sekula.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy Foto