Der var hverken tale om taktikmøder eller fysisk træning til at starte med, da spillerne og staben i NFC tidligere i dag mødte ind. I stedet stod den på sneskovle, arbejdshandsker og fælles indsats, da træningsbanen skulle ryddes for sne.

De seneste par uger har holdet været tvunget til at rykke træningen nordpå på grund af vintervejret. Men i dag kunne truppen vende hjem til vante rammer – og det skyldtes i høj grad dem selv.

Med skovlene i hænderne tog spillerne og staben sagen i egen hånd og gik i gang med at rydde banen, så dagens træningspas kunne gennemføres. Det var ikke den mest glamourøse opgave, men den blev løst med smil, gåpåmod og en stærk følelse af fællesskab.

Undervejs stødte også Guldborgsund Kommune til og hjalp de hårdt arbejdende mørkeblå drenge i hus med opgaven så træningen kunne gennemføres.

Dagens indsats var et klart bevis på, at NFC er mere end bare de 90 minutter på banen. Det handler om sammenhold, ansvar og viljen til at gøre en ekstra indsats.

At spillerne selv tog initiativ til at rydde banen, understreger den kultur og den ånd, der gennemsyrer klubben. Det er ægte NFC-ånd.

#SuccesSkabesSammen