Lørdag eftermiddag blev det til nok en sejr til Nykøbing FC, da topkampen i Næsby blev vundet med 2-1.
Emmanuel Ogude omsatte med stor sikkerhed et straffespark, som Lucas Nyman havde vundet, og så kunne sidstnævnte selv prikke bolden ind over stregen til 2-0 efter et skarpt slået hjørnespark af Oliver Svendsen.
Næsby reducerede tidligt i anden halvleg, men det unge NFC-mandskab havde af flere omgange bud efter en 3-1-scoring. Det blev dog ikke til flere mål, hvorfor NFC’erne kunne rejse hjem med syvende sejr på stribe.
Se alle højdepunkterne fra gårsdagens kamp herunder.











