“Den Mørkeblå – en podcast om Nykøbing FC” er fløjet fra start – og det med fuld fart!
Allerede otte dage efter første udgivelse har podcasten manifesteret sig som en af de mest populære sportspodcasts i landet.
På Apple Podcasts har Den Mørkeblå indtaget en flot 19. plads blandt sports-podcasts, mens den på Spotify rangerer som nummer 96 blandt de mest trendende podcasts i hele Danmark.
Podcasten, som dykker ned i livet i og omkring Falsters største fodboldklub, er hurtigt blevet et fast lydvalg for NFC-fans og fodboldelskere. Kun tre danske klubpodcasts – Brøndby, FCK og AGF – ligger aktuelt højere på Spotify.
– Vi kunne allerede på udgivelsesdagen mærke, at vi havde fat i noget rigtigt, fortæller værten Daniel Blak inden, at han fortsætter.
– Der er mange, som abonnerer og lytter loyalt med. Det tyder på, at interessen for Nykøbing FC er stor – og at fansene virkelig sætter pris på en podcast, hvor man kommer tæt på klubben.
Podcasten udgives af Nykøbing FC med det formål at give et åbent og ærligt indblik i dagligdagen hos Nykøbing FC. Netop den tilgang har ifølge Daniel Blak været en af styrkerne fra start.
– Der er en åbenhed og en ærlighed fra klubbens side, som også lytterne virkelig værdsætter. Det er virkelig stort, at NFC tør være så transparente. Det gør samtalerne levende og relevante – og det skaber en helt særlig forbindelse til fansene. Vi glæder os til at fortsætte med ‘Den Mørkeblå’ og skabe endnu mere interessant indhold for alle NFC-interesserede, slutter Daniel Blak.
Fakta:🎙 Podcastnavn: Den Mørkeblå – en podcast om Nykøbing FC
📍 Fokus: Klubben, spillerne, strategien, kulturen og de lokale fans
🎧 Find den på Spotify, Apple Podcasts og alle andre platforme
📅 Udgivelsesfrekvens: Ugentlig
Ønsker du kontakt til redaktionen eller overvejer du et samarbejde med podcasten, kan du kontakte:
📞 Lasse Nagel – tlf. 28 29 89 97
📧 ln@nykobingfc.com
📞 Daniel Blak – tlf. 53 83 25 35
📧 kontakt@danielblak.dk











