Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Sebastian Wille, som vi har lavet en aftale for resten af 2025.
Nykøbing FC har lavet en aftale med den 20-årige målmand Sebastian Wille, som allerede i dag har haft første træning med truppen.
Den godt to meter høje keeper har senest repræsenteret AC Horsens, og har desuden en stærk fodboldfaglig baggrund fra både OB’s og FC Midtjyllands akademier.
Med tilgangen af Sebastian Wille ønsker klubben at styrke konkurrencen yderligere på målmandsposten, fortæller fodbolddirektør Claus Jensen:
– Vi har ønsket at have tre seniorkeepere i vores målmandsteam, som vi tidligere har haft og dermed også styrke konkurrencen yderligere på målmandsposten. Det har vi gjort med Sebastian, som er et stort talent og har været igennem nogle rigtig gode udviklingsmiljøer i både OB, FC Midtjylland og AC Horsens, siger Claus Jensen inden, at han fortsætter.
– Han kommer til at indgå i vores i forvejen stærke målmandsteam, og vi glæder os til at se ham i aktion i NFC-trøjen.
Også Sebastian Wille selv ser frem til at trække i NFC-trøjen og tage næste skridt i sin udvikling:
– Jeg er rigtig glad for at være kommet til Nykøbing FC. Det er en spændende klub med nogle fede værdier – især omkring unge spillere, og det tiltaler mig virkelig.
Jeg har hørt meget godt om klubben, og allerede efter første dag har jeg fået et rigtig godt indtryk. Jeg er blevet taget supergodt imod af både truppen og målmandsteamet Nu glæder jeg mig til at komme i gang, give den gas til træning og presse de andre keepere – så vi alle sammen kan udvikle os og blive den bedste udgave af os selv, siger Sebastian Wille.
Velkommen i NFC-familien, Sebastian!
#SuccesSkabesSammen











