Nykøbing FC fortsatte den fornemme form, da det her til eftermiddag blev til en flot 2-1-sejr over Brønshøj på Tingbjerg Ground.
Lørdag eftermiddag gik turen til Tingbjerg Ground, hvor Brønshøj Boldklub ventede i sæsonens sidste udekamp.
Mikkel Thygesens tropper kom til kampen som ubesejrede i 19 kampe, og den stime blev udvidet til 20 med endnu en sejr.
Det var dog Brønshøj, der kom bedst fra land, og allerede efter halvandet minut kom hjemmeholdet frem til en stor chance. Oskar Balsløv fik dog på heroisk vis kastet sig ned foran afslutningen tæt under mål i sidste øjeblik.
Herfra tog Nykøbing FC dog over.
Efter små 10 minutter fik Mikkel Dahl frem til en god chance lige udenfor feltet, hvorfra han forsøgte sig med en yderside. Afslutningen endte dog lige på målmanden.
To minutter senere fik NFC dog hul på målbylden, da et flot angreb endte med en aflevering fra Ogude til Kold i dybden. Kold forsøgte at chippe bolden over målmanden, der reddede forsøget, men samtidig fik sendt bolden i brystet på en forsvarsspiller, der derfor fik sendt bolden i eget net til 1-0.
De store chancer var der ikke mange af de næste 20 minutters tid, men både Mikkel Dahl og Lucas Nyman havde dog fornuftige afslutninger mod Brønshøj mål.
Brønshøj var sjældent rigtige farlige, men efter 28 minutter fik de sendt et saksespark fra tæt hold afsted. Den ekvilibristiske forsøg sneg sig lige over Jeppe Rasmussens mål.
Mod afslutningen på første halvleg fik NFC tilspillet sig et væld af store chancer.
Efter 36 minutter blev Mikkel Dahl spillet alene igennem, men hans forsøg på at lægge bolden på tværs til Emmanuel Ogude kiksede i denne omgang.
Få minutter senere fastholdet NFC et pres efter et hjørnespark, og det endte med et knivskarpt indlæg fra Oliver Svendsen, som fandt Emmanuel Ogude. Topscoreren pandede bolden i det lange hjørne til 2-0.
Få sekunder før pausefløjtet burde det også være blevet 3-0, da NFC til tilspillet sig en stor dobbeltchance. Dahl måtte dog se en afslutning blokeret på stregen, imens Lucas Nymans efterfølgende afslutning på returen sneg sig forbi den ene stolpe.
Dermed gik Nykøbing FC fuldt fortjent til pause med en føring på 2-0.
Hvor første halvleg sluttede ganske chancerigt, blev anden halvleg en tand mere chancefattigt omend ikke mindre intens.
NFC fortsatte dog med at sidde på kampen. Benjamin Kold lagde for land med en fin halvflugter, der dog manglede den sidste skarphed. Minuttet efter burde Rory O’ Driscoll nok have haft sig et straffespark, men dommerens fløjte forblev tavs i situationen.
Brønshøj var sjældne gæster omkring NFC’s felt, og deres største chance halvvejs i anden halveg var en afslutning fra en spids vinkel, som Jeppe Rasmussen ikke havde problemer med at tage sig af.
Mikkel Thygesens drenge havde store muligheder for endegyldigt at lukke kampen og både William Hansen og Magnus Bøttker havde gode muligheder tæt under mål med godt 20 minutter igen.
En endnu større chance havde Marcus Rasmussen efter 84 minutter, da han blev sendt alene igennem med Brønshøjs målmand. Rasmussen forsøgte at runden målmanden, der dog akkurat fik det yderste af neglene på bolden, hvorfor chancen blev forpurret.
I stedet fik Brønshøj lidt ud af ingenting bragt spænding tilbage i opgøret, da de efter 86 minuttter fik gjort det til 2-1.
Værterne kom dog aldrig for alvor tæt på at få udlignet, hvorfor det hele sluttede med, at NFC kunne juble over den syvende udebanesejr på stribe og den 20. kamp i træk som ubesejret.
Sæsonen rundes af næste lørdag, hvor der venter en hjemmekamp mod Vanløse.
Brønshøj Boldklub – Nykøbing FC
06.06.26 Kl. 14:00 på Tingbjerg Ground
3. division, 31. spillerunde.
1-2 (0-2)
0-1, Selvmål (11 min)
0-2, Emmanuel Ogude (40 min)
1-2, Ukendt (86 min)
Nykøbing FC: Jeppe Rasmussen, Peter Ullum, Oskar Gärtig (37. Rory O’ Driscoll), Oliver Svendsen, Noah Sekula, Oskar Balsløv, Lucas Nyman (61. William Hansen), Mikkel Dahl (80. Marcus Rasmussen), Ole Jakobsen (61. Ole Jakobsen), Benjamin Kold (80. Jeppe Karlsson), Emmanuel Ogude.











