Magnus Bøttker var desværre yderst uheldig i lørdagens træningskamp mod Næstved, hvorfor han nu står overfor en længere periode på sidelinjen.
Lørdag eftermiddag kom Magnus Bøttker på uheldig vis til skade i en nærkamp mod en Næstved-spiller, og det betyder, at han nu står overfor en længere pause.
Bøttker står overfor en operation i denne uge, hvorefterden står på et længere genoptræningsforløb før, at han igen kan trække i den mørkeblå trøje.
Det er naturligvis en kæmpe ærgrelse både for holdet og for Magnus selv, men trods situationen står offensivspilleren med oprejst pande.
– Det er mega ærgerligt at skulle sidde ude i en længere periode, men jeg holder humøret højt og er fast besluttet på at komme stærkt tilbage. Jeg glæder mig allerede til at være en del af holdet igen, siger Magnus Bøttker.
I Nykøbing FC sender vi al støtte og opbakning til Magnus og ser frem til at følge ham tæt i genoptræningen. Hans dedikation og mentalitet er vi ikke i tvivl om – og vi ved, at han kommer tilbage endnu stærkere.
Magnus Bøttker præsenteres af BBR Konsulenterne.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy











