Nyt fra netværketSeneste nyt

Team JK Transport øger engagementet og bliver erhvervspartner i NFC

af

Den Nakskov-baserede vognmandsforretning Team JK Transport har øget deres engagement i hele Lolland-Falsters hold.

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Team JK Transport har øget deres engagement i Nykøbing FC, hvorfor de nu er erhvervspartner i netværket.

Team JK Transport har base i Nakskov, og er udover at være erhvervspartnere i NFC også særdeles aktive i vores samarbejdsklub, FC Nakskov.

Vi glæder os utrolig meget over at have en lokal- og fodboldengageret virksomhed som Team JK Transport med i netværket.

Også direktør hos Team JK Transport Jesper Hansen glæder sig over den nye aftale og over at kunne bakke op om landsdelens fodboldflagskib.

– Vi er rigtig glade for, at vi kan øge vores engagement og nu kalde os erhvervspartnere i Nykøbing FC. Vi har været rigtig glade at være i NFC’s netværk, og det er fantastisk at følge med i, hvordan også holdet på banen præsterer i øjeblikket, fortæller Jesper Hansen inden, at han uddyber virksomhedens engagement.

– I bund og grund er det jo fordi vi elsker fodbold her i virksomheden. Vi er samtidig lokalpatrioter, og det er også derfor, at vi både er engagerede i FC Nakskov og fodboldflagskibet på Lolland-Falster, NFC. Vi er stolte af at kunne bakke op.

Du kan læse mere om Team JK Transport her.