Der er noget helt særligt ved at kunne byde nye partnere velkommen, når de samtidig har en stærk personlig tilknytning til klubben. Det er tilfældet med D Treats Chokolade, der nu bliver en del af Nykøbing FC’s partnerkreds som ny Bjørnepartner.
Bag D Treats Chokolade står Dorthe Holm Jensen, der gennem mange år har haft et stort mørkeblåt hjerte og fulgt Nykøbing FC tæt. Faktisk er kærligheden til klubben noget, der går på tværs af generationer i familien, hvor hele fire generationer deler passionen for de mørkeblå farver.
Derfor er det også med stor glæde, at vi kan byde Dorthe og D Treats Chokolade velkommen i partnerkredsen. Et partnerskab, der bygger på en mangeårig relation til klubben og et ønske om at være med til at bakke op om fællesskabet omkring Nykøbing FC.
Hos D Treats Chokolade er der masser af forkælelse at finde for alle med en sød tand. Her kan du gå på opdagelse i et udvalg af kvalitetsfyldte chokolader og mange andre lækre snacks, der kan forsøde både hverdagen og de særlige anledninger. Du kan også nyde en lækker kop kaffe i butikken, hvor der er rig mulighed for at gøre besøget til en hyggelig oplevelse.
Vi glæder os over at have D Treats Chokolade med ombord og ser frem til samarbejdet.
Om D Treats Chokolade
D Treats Chokolade er ejet af Dorthe Holm Jensen og byder på kvalitetsfyldte chokolader, lækre snacks og god kaffe. Her er der fokus på forkælelse til den søde tand og hyggelige oplevelser i butikken.
Du finder butikken på Østerbrogade 90 i Nykøbing Falster.
Følg D Treats Chokolade her.
#SuccesSkabesSammen











