Når Nykøbing FC i morgen tager imod Vanløse IF, er det ikke kun tre vigtige point, der er på spil. Kampen er samtidig udnævnt til “Kampen mod ludomani”,  der markerer et vigtigt initiativ med fokus på en stigende samfundsudfordring.

Som kamppartner er Primagruppen både stolte og glade for at være en del af netop denne kamp.

Primagruppen er lørdagens kamppartner, og de er både stolte af og glade for at være en del af netop denne kamp. Hos Primagruppen ser man det som et ansvar at være med til at sætte fokus på samfundsproblemer. Herunder ludomani, der er  særligt aktuelt i øjeblikket, hvor eksponeringen for betting og spil er blevet en naturlig del af hverdagen for mange, ikke mindst unge mennesker.

– Vi er meget stolte over at være kamppartner på ‘Kampen mod ludomani’. Det er et vigtigt emne, som vi som virksomhed gerne vil være med til at sætte fokus på. Sport og fællesskab er noget positivt, men vi skal samtidig turde tale om de bagsider, der kan følge med – herunder ludomani, siger direktør Michael Nielsen.

Initiativet handler ikke kun om at skabe opmærksomhed på selve problematikken, men også om at informere om faresignaler og konsekvenserne ved spilafhængighed. Ludomani kan have store personlige og sociale omkostninger – både for den enkelte og for de pårørende.

– Det er vigtigt, at vi står sammen – både klubber, virksomheder og lokalsamfund – om at informere og skabe bevidsthed. Især når det gælder unge, som i stigende grad bliver eksponeret for bettingreklamer. Her har vi alle et ansvar, og det er vi glade for at kunne tage her, slutter Michael Nielsen.

Vi håber, at initiativet kan være med til at starte samtaler, øge opmærksomheden og i sidste ende hjælpe dem, der kæmper med ludomani eller er i risiko for at udvikle det.

#NFCSamfund #SuccesSkabesSammen