Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Danske Bank fortsætter som Bronzepartner i Nykøbing FC.
Dermed fortsætter et stærkt samarbejde, der bygger på langt mere end fodbold. For Danske Bank handler partnerskabet også om at være med til at skabe muligheder for unge mennesker på Lolland-Falster og bakke op om et projekt, der giver lokale talenter mulighed for at udvikle sig på højt niveau uden nødvendigvis at skulle forlade deres lokale miljø.
Erhvervskundechef i Danske Bank, Morten Sommer, udtaler.
– Vi er stolte af at være partner i Nykøbing FC. For os handler samarbejdet ikke kun om fodbold, men også om at skabe muligheder for lokale unge mennesker. Nykøbing FC giver talentfulde spillere chancen for at udvikle sig og prøve kræfter med fodbold på eliteniveau, samtidig med at de kan blive i deres lokale miljø. Det er en vigtig investering i både mennesker og fremtiden for vores område, siger Morten Sommer inden, at han fortsætter.
– NFC har en helt særlig plads i mit hjerte, og derfor glæder det mig ekstra meget, at Danske Bank fortsat bakker op om det fantastiske projekt. Jeg ser frem til endnu en sæson som en del af klubben, det stærke lokale erhvervsnetværk, gode oplevelser på stadion og til kampen i toppen af 2. division, siger Morten Sommer.
Danske Bank bliver dermed fortsat en vigtig del af et stærkt lokalt erhvervsnetværk, hvor virksomheder mødes om gode relationer, forretning og fælles oplevelser omkring Nykøbing FC.
Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og siger stort tak til Morten Sommer og Danske Bank for det gode og fortsatte samarbejde.
#SuccesSkabesSammen











