På søndag tager vores kvindehold hul på en ny sæson i Kvindeserie Øst, når turen går til udebaneopgøret mod Skjold. Kampen fløjtes i gang kl. 16:00, og der er stor forventning i truppen frem mod sæsonåbneren.

Cheftræner Dennis Numelin lægger ikke skjul på, at holdet har set frem til at komme i gang igen efter en veloverstået opstart.

– Vi glæder os helt vildt til at skulle i gang igen. Det er altid noget særligt med den første kamp, og man kan mærke, at både spillere og stab virkelig ser frem til det, siger han.

Opstarten har ifølge cheftræneren været præget af høj kvalitet og stærk indsats fra hele truppen.

– Vi har haft en rigtig god opstart med en masse gode træningspas og træningskampe. Pigerne har virkelig trænet godt og lagt et solidt fundament for sæsonen, fortæller Dennis Numelin.

Selvom sæsonen stadig er ung, er ambitionerne allerede klare. Holdet går ind til rækken med tro på egne evner og en klar målsætning om at bide sig fast i toppen.

– Vi stiler efter en plads i den øverste del af rækken, men vi føler også, at vi kan byde alle i rækken op til dans. Hvis vi rammer vores niveau, kan vi være med mod alle, siger han.

Søndag venter altså forårspremieren, når Skjold tager imod. Her skal de gode takter fra opstarten omsættes til point, når sæsonen for alvor skydes i gang.

Kvindeholdet præsenteres af Nykøbing F. Svane Apotek.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy