Søndag eftermiddag er vores stærke kvindehold igen tilbage i Lollands Bank Park, hvor de kl. 13:15 tager imod Sundby BK.

Og der er god grund til at tage turen på stadion.

For kvindeholdet er inde i en rigtig god udvikling, hvor både spillet, sammenholdet og ambitionerne fortsætter med at tage store skridt fremad.

Søndag skal kvinderne igen ud og vise, hvad de kan, og her spiller opbakningen fra sidelinjen en vigtig rolle.

Der er gratis adgang til kampen, så der er ingen undskyldning for ikke at tage familien, vennerne eller en god fodboldkammerat med på stadion.

Kom i Lollands Bank Park, mærk stemningen og vær med til at bakke op om kvinderne.

Kvindeholdet præsenteres af Nykøbing F. Svane Apotek.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy Foto