Nyt fra netværket

NIRAS forlænger med Nykøbing FC: Sammen skal vi styrke lokalmiljøet

af

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Nykøbing FC og den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras forlænger samarbejdet.

Endnu en trofast partner har forlænget samarbejdet med Nykøbing FC. Denne gang er det den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, som til vores store glæde fortsat er med på rejsen mod Superligaen i 2020.

NIRAS er en rådgivende ingeniørvirksomhed med lige knapt 2200 mand ansat i Danmark og i udlandet, har lokalkontor i Nykøbing F. imens hovedsædet ligger i Allerød.

Kontorleder og markedschef Klaus Søgren Hansen fortæller om virksomheden;

– I NIRAS rådgiver vi om stort set alt. Vi var meget inde over Femern-projektet, men vi rådgiver også eksempelvis Banedanmark, Vejdirektoratet, kommuner og forsyningen samt private og vi var også bygherrerådgivere på statsfængslet, der netop er blevet bygget her på Falster, fortæller Klaus Søgren Hansen inden, at han fortsætter.

– På lokalkontoret i Nykøbing F. har vi typisk opgaver omkring jord og forurening, vandløb, kloakering samt vej- og trafikarbejde.

NIRAS er et af Danmarks rådgivningsfirmaer og er derfor også landsdækkende. Alligevel brænder de dog for at bringe arbejdspladser til landsdelen.

– Det er i alles interesse at få vidensvirksomheder og folk til landsdelen, og det vil vi rigtig gerne være en del af. For at vi kan bidrage mest muligt til nærmiljøet, så kræver det dog, at vi får nogle opgaver, og det mener vi, at vores engagement i Nykøbing FC vil bidrage positivt til, da klubben som Lolland-Falsters fodboldflagskab kan løfte opmærksomheden omkring landsdelen.

– Vi er af den opfattelse, at erhvervslivet og idrætslivet er tæt forbundet. Ved at samarbejde om idrætslivet er vi med til at skabe en synergieffekt, der også styrker lokalmiljøet, og det er dét, vi gerne vil, slutter Klaus Søgren Hansen.

På billedet ses netop Klaus Søgren Hansen.

Vil du læse mere om NIRAS, kan du finde deres hjemmeside her.