
Nykøbing FC og Marielyst EL forlænger partnerskabet, og det skyldes ikke mindst et stort fælles ønske om at bringe topfodbolden tilbage til Lolland-Falster.
Endnu en partner i Nykøbing FC har forlænget samarbejdet. Denne gang er det Marielyst EL, der fortsat kan siges at være en del af Nykøbing FC’s rejse mod Superligaen.
Marielyst EL leverer kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, og det gælder både, når det kommer til større og mindre opgaver.
– Vi laver alt lige fra at projektere større byggepladser til at skrue en stikkontakt i eller hænge en lampe op. Vi laver også varmepumper, solcelleanlæg og eleftersyn – faktisk alt inden for el, kan man sige. Vi er meget allround, og der er ikke nogle opgaver, der er hverken for små eller store til os, fortæller el-installatør hos Marielyst EL Lars Pedersen inden, at han fortæller videre om virksomheden.
– Vi har primært vores kunder på Lolland-Falster, men det hænder også, at vi bliver hyret til opgaver på Sjælland, og dem tager vi selvfølgelig også imod.
At Marielyst EL fortsat bakker op om Nykøbing FC skyldes ikke udelukkende, at Nykøbing FC har et godt netværk. For Lars Pedersen er det hjerteblod at bringe topfodbolden tilbage til Lolland-Falster.
– Grunden til, at vi har valgt at forlænge vores engagement i Nykøbing FC er fordi, vi er tossede med fodbold. Vi vil rigtig gerne have et Superligahold til landsdelen, og vil man det, så må man løfte i flok. Drivkraften bag forlængelsen af partnerskabet er, at vi skal have topfodbolden tilbage til Lolland-Falster, og jeg vil da også gerne opfordre andre til at bakke op om Nykøbing FC, så vi sammen kan realisere det, siger Lars Pedersen inden, at han dog også glæder sig over netværket.
– Det er dejligt at komme på stadion og få snakket med de andre partnere samtidig med, at man kan se en masse seværdig og underholdende fodbold. Vi bruger også hinanden i netværket, og jeg oplever da også, at vi får noget forretning ud af at være med. Der er flere af virksomhederne, der ligeledes er med i Nykøbing FC, som vi samarbejder med, slutter Lars Pedersen.
Marielyst EL har både afdelinger i Nykøbing Falster og Marielyst og dem finder du på henholdsvis Københavnsvej 17 og Marielyst Strandvej 5A.
Vil du læse mere om Marielyst EL, kan du finde deres hjemmeside her eller ringe til dem på 29470587.