
Ahmed Hassan fik i dag officielt debut for Nykøbing FC, og det gjorde han med både mål og en stor indsats. Guldborgsund Kommune var dagens Man of the Match-partner, og de kårede fuldt fortjent debutanten til banens bedste spiller.
Fra grønt til mørkeblåt. Det har været det helt store tema omkring Ahmed Hassan i opstarten, men i dag lagde han al den snak til side og viste, at det er en kvalitetsspiller, som er kommet til Sydhavsøerne.
Ahmed Hassan fik således officiel debut for hele Lolland-Falsters hold, og det gjorde han med en stor præstation, der ovenikøbet blev kronet med en scoring, som satte gang i det flotte NFC-comeback.
Guldborgsund Kommune var dagens Man of the Match-sponsor, og de valgte mod kampens afslutning Ahmed Hassan som dagens bedste spiller i Lollands Bank Park.