Emmanuel Ogude scorede to mål, da Nykøbing FC her til eftermiddag spillede 2-2 ude mod Næstved Boldklub.

For tredje gang i år skulle NFC i aktion, da der her til eftermiddag ventede en træningskamp ude mod lokalrivalerne fra Næstved.

Nykøbing FC kom bedst fra land og allerede inden for de første fem minutter, havde både Peter Ullum og Benjamin Kold haft bud efter et føringsmål til de i dag hvidklædte NFC’ere. Hjemmeholdet stod dog imod.

Efter 10 minutter spillede Kasper Jensen en god bold op gennem midten til Benjamin Kold, som flot fandt Mikkel Dahl midt i Næstved-feltet. Dahls lovende afslutning blev dog blokeret før, at den tvang Næstved-keeperen i aktion.

I stedet fik Næstved bragt sig i front efter et kvarter, da Bertram Kvist pludselig var alene igennem med Jeppe Rasmussen. Kvist chippede flot bolden over en fremadstormende Jeppe Rasmussen, og så stod den 1-0.

Føringen varede dog ikke længe, og allerede fem minutter senere fik NFC udlignet.

Peter Ullum erobrerede bolden i egen forsvarszone, hvorefter han sendte bolden dybt til Mikkel Dahl. Angriberne drev bolden mod mållinjen inden, at han fandt en fri Emmanuel Ogude ved bagerste stang, hvor bolden blev sat sikkert i netmaskerne.

Emmanuel Ogude spillede i det hele taget en flot kamp, og efter 26 minutter var han igen på spil i Næstved-feltet, da han denne gang snød en Næstved-spiller og fik trykket af mod mål. Næstved-målmanden fik dog fundet en flot redning frem.

Træningskampen blev spillet i et godt tempo med stor intensitet, og resten af anden halvleg bar præg af en tæt kamp, hvor begge hold fik masser ud af kampen.

Få minutter før pausefløjt fik hjemmeholdet dog bragt sig i front, da Mathias Kisum sparkede bolden i det korte hjørne efter en aflevering gennem NFC-feltet.

Dermed gik Næstved til pause med en 2-1-føring.

Pausen blev brugt til at skifte Ole Jakobsen og Lucas Nyman ind, og førstnævnte kom hurtigt i fokus. Ole drev bolden op i venstresiden, hvorfra han fandt Emmanuel Ogude, som igen kom først ved bagerste stang og kunne gøre det til 2-2.

Minuttet efter var Emmanuel Ogude tæt på at fuldende sit hattrick, da Oskar Balsløv slog et godt indlæg i feltet. Ogude hang godt og længe i luften, men desværre endte hans ellers gode hovedstød med at prelle af på overliggeren.

Herfra blev det en chancefattig affære, og kampens flow blev også en tand mere rodet i takt med, at der blev skiftet godt og grundigt ud på holdene.

I slutfasen var det dog Næstved, der var tættest på at snuppe sejren, men Valde Skov hev af to omgang flotte redninger ud af ærmet.

Det blev dog ikke til flere mål, hvorfor Mikkel Thygesens drenge snuppede et 2-2-resultat med hjem fra Maglemølle Storhallen.

Næste opgave er lørdag d. 7. februar ude mod Ishøj.

Næstved BK – Nykøbing FC

29.01.26 Kl. 14:30 i Maglemølle Storhallen

Træningskamp

2-2 (2-1)

1-0, Bertram Kvist (17 min)

1-1, Emmanuel Ogude (21 min)

2-1, Mathias Kisum (41 min)

2-2, Emmanuel Ogude (52 min)

Nykøbing FC: Jeppe Rasmussen (60. Valde Skov), Noah Sekula (80. William Friis), Kasper Jensen (60. Frede Sembach), Peter Ullum (45. William Hansen), Oliver Svendsen (60. Laurits Jensen), Villads Mølgaard, Oskar Balsløv, Mikkel Dahl (60. William Lohse), Benjamin Kold (60. Jeppe Karlsson), Marcus Rasmussen (45. Ole Jakobsen), Emmanuel Ogude (60. Rasmus Berner)