Nyt fra netværket

Advokatfirmaet Drachmann klæder Nykøbing FC på

af

Nykøbing FC’s trofaste sponsor Advokatfirmaet Drachmann har sponsoreret nye træningssæt til divisionsholdet.

Når Jens Olsens mandskab til daglig knokler på træningsbanen, kan de nu glæde sig over, at de kommer til at gøre det i spritnye og flotte træningssæt.

Det er Advokatfirmaet Drachmann, der venligst har sponsoreret sættene, og det bunder ikke mindst i, at de tror på Nykøbing FC.

– Vi lægger meget vægt på at støtte et aktivt kultur- og fritidsliv. Vi har tilbage i 2013 sponsoreret trøjer til breddeafdelingen, og nu har vi så valgt at støtte op om eliten, fordi de to ting er forbundne kar. Det er vigtigt, at der er en elite, som bredden kan se op til og spejle sig i, siger partner hos Advokatfirmaet Drachmann, Lone Rømø, inden hun også lægger vægt på det lokale aspekt.

– Det har meget at sige, at Nykøbing FC er lokalt. For os er det vigtigt, at Lolland/Falster er synligt i det sportslige mediebillede, da det giver noget cashback til det lokale erhvervsliv.

Lone Rømø er trofast gæst på Nykøbing F. Idrætspark, og hun tror da også på, at Nykøbing FC går en spændende sæson i møde.

– Vi tror selvfølgelig på ambitionerne om Superliga i 2020. Det var en fornem sæson i sidste sæson, og den tror vi på, at der kan bygges videre på, slutter Lone Rømø.

På billedet ses fra Advokatfirmaet Drachmann partnerne Lone Rømø,  Morten Ammentorp og Morten Jensen.