En regnvejrsdag i Holeby, et hemmeligt møde på rådhuset og 1.300 tilskuere til en kamp i Danmarksserien. Den 1. januar 1994 blev Nykøbing Falster Alliancen (NFA) en realitet. Det blev begyndelsen på et nyt kapitel i fodboldhistorien på Lolland-Falster, hvor to traditionsrige rivaler besluttede at samle kræfterne for at skabe et stærkere fodboldflagskib. Senere blev NFA til Lolland Falster Alliancen (LFA), og samarbejdet blev fundamentet for det Nykøbing FC, vi kender i dag.
I årtier havde B.1901 og B.1921 været de to store fodboldinstitutioner i Nykøbing Falster. To klubber med hver deres historie, identitet og tilhængere – og med en naturlig rivalisering, der gennem generationer havde været en del af det lokale fodboldmiljø.
Men i begyndelsen af 1990’erne begyndte en ny tanke for alvor at tage form.
Kunne det være muligt at samle kræfterne fra de to traditionsklubber og skabe ét stærkt fodboldhold, der igen kunne sætte Lolland-Falster på det danske fodboldlandkort?
Ambitionen var stor: Fodbolden skulle tilbage blandt landets bedste, og området skulle igen have et decideret flagskib, som hele landsdelen kunne samles om.
Det krævede imidlertid mere end blot en god idé. Det krævede vilje til at lægge gamle rivaliseringer til side, og det krævede mennesker, der var klar til at tage initiativet.
En regnvejrsdag i Holeby blev begyndelsen
En af de centrale personer i tilblivelsen af Nykøbing Falster Alliancen var den daværende borgmester i Nykøbing Falster Kommune, Poul-Henrik Pedersen.
Tankerne om en fælles fodboldfront var ikke opstået ud af ingenting. B.1901 havde tidligere været blandt dansk fodbolds bedste klubber, men storhedstiden var for længst forbi. I begyndelsen af 1990’erne befandt klubben sig langt fra de positioner, den tidligere havde indtaget.
En regnvejrsdag i Holeby blev på mange måder et symbol på behovet for forandring.
Poul-Henrik Pedersen var taget til fodbold sammen med sin gode ven og daværende B.1901-formand, Karsten Kragh. B.1901 skulle vinde kampen for at sikre oprykning til Danmarksserien, hvilket også lykkedes.
Men selvom sejren var vigtig, var det især situationen omkring fodbolden i området, der kom til at fylde i samtalen mellem de to.
Det virkede ganske enkelt forkert, at en klub med B.1901’s historie og tidligere position i dansk fodbold nu kæmpede så langt nede i rækkerne. Samtidig var B.1921 en stærk lokal konkurrent, og de to klubber havde gennem årene skiftedes til at være den bedste i byen.
Der opstod derfor en erkendelse af, at den interne konkurrence måske var blevet en hæmsko for den samlede udvikling.
De bedste spillere var fordelt på to klubber, og i stedet for at samle kræfterne om at skabe et stærkt hold brugte man ressourcer på at konkurrere med hinanden.
Tanken om en fælles overbygning blev derfor stadig mere interessant. Ikke alene for at skabe et stærkere fodboldhold, men også for at give hele Lolland-Falster et sportsligt flagskib, som kunne samle opbakning fra både erhvervsliv, kommune og fodboldinteresserede.
Et hemmeligt møde på rådhuset
Når to traditionsrige klubber med hver deres historie og identitet skulle finde sammen, var det naturligvis ikke nogen enkel opgave.
B.1901 og B.1921 havde gennem mange år været rivaler, og tanken om at samle dem krævede både diplomati og en god portion fingerspidsfornemmelse.
Poul-Henrik Pedersen begyndte derfor at tale med en række mennesker omkring projektet. Også det lokale erhvervsliv begyndte at interessere sig for tankerne om et fælles fodboldflagskib.
Ved et møde på Teaterhotellet blev det tydeligt, at erhvervslivet gerne ville bakke op om projektet, men at en stærkere fælles organisation var en forudsætning.
Herefter tog Poul-Henrik Pedersen initiativ til et møde med de to klubformænd.
På den ene side sad Karsten Kragh fra B.1901. På den anden side Poul Arne Henriksen fra B.1921.
Det var ikke et møde, der skulle tiltrække offentlighedens opmærksomhed. Tværtimod.
Forholdet mellem de to klubber var præget af mange års rivalisering, og det var derfor vigtigt, at de første samtaler kunne foregå i fortrolighed.
Diskretionen var så stor, at de to formænd blev lukket ind ad hver sin indgang på rådhuset. Herefter gik turen op til et lille mødelokale øverst i bygningen, hvor de kunne sætte sig ned og tale om fremtiden.
Det var næsten på niveau med et diplomatisk topmøde. Men det var også nødvendigt. For der skulle træffes en beslutning, som potentielt ville ændre hele strukturen omkring fodbolden i Nykøbing Falster.
Samtalerne mundede ud i en fælles forståelse af, at et samarbejde var den rigtige vej at gå.
Dermed var de første afgørende skridt taget mod etableringen af Nykøbing Falster Alliancen.
Spillerne ville også gerne være med
Selvom det på papiret kunne ligne en vanskelig opgave at samle to rivaliserende klubber, var der faktisk en vigtig opbakning at hente blandt spillerne.
Poul-Henrik Pedersen oplevede, at spillerne på begge hold i høj grad var positive over for tankerne om en overbygning.
De kendte hinanden på kryds og tværs, og selvom de repræsenterede forskellige klubber på banen, var der mange venskaber på tværs af de to miljøer.
Et af de tydeligste tegn på spillernes opbakning kom fra B.1921’s daværende anfører, Axel Castenschiold.
Han tog personligt kontakt til Poul-Henrik Pedersen for at fortælle, at spillerne i B.1921 gerne ville markere deres støtte til sammenlægningen. Det førte til et læserbrev, hvor spillerne tydeligt gav udtryk for deres ønske om at se de to klubber samle kræfterne.
Det var vigtigt, fordi det viste, at tankerne ikke kun kom fra ledelsesgangen eller det politiske niveau. Der var også en reel interesse blandt dem, der skulle ud og repræsentere det nye hold på banen.
En af de spillere, der var med fra begyndelsen, var Steen Jensen.
Han havde gennem næsten hele sin fodboldtid spillet i B.1921, kun afbrudt af en enkelt sæson i B.1901 i ynglingetiden. Han skulle nu være med til at repræsentere den nye fælles klub.
For Steen Jensen var overbygningen en naturlig og nødvendig udvikling. Han kunne se perspektiverne i at samle de bedste spillere fra begge klubber, og han var overbevist om, at det ville give fodbolden i Nykøbing bedre muligheder for at udvikle sig.
Det var selvfølgelig anderledes pludselig at skulle spille sammen med tidligere rivaler, men kendskabet til hinanden gjorde overgangen lettere. Spillerne vidste, at de fik gode holdkammerater, og der var en fælles forståelse af, at man sammen kunne skabe noget stærkere.
Den positive indstilling blandt spillerne blev en vigtig del af fundamentet for det nye projekt.
1. januar 1994: Nykøbing Falster Alliancen bliver en realitet
Efter forarbejdet, møderne og de mange samtaler blev Nykøbing Falster Alliancen officielt etableret den 1. januar 1994.
Der var tale om en overbygning mellem B.1901 og B.1921, hvor de to moderklubber fortsat eksisterede, mens det bedste fodboldhold blev samlet under det nye fælles navn.
Formålet var klart: At skabe et stærkere førstehold, samle de bedste kræfter og give fodbolden på Lolland-Falster en ny platform at udvikle sig fra.
Men ambitionerne var ikke kun sportslige. Der skulle også skabes en ny fortælling om fodbolden i området – en fortælling, som hele landsdelen kunne identificere sig med.
Det var en ny begyndelse, men samtidig en videreførelse af to klubbers stolte traditioner.
1.300 tilskuere til den første kamp – og en professionel optakt
Hvis nogen skulle være i tvivl om interessen for det nye projekt, blev de hurtigt overbevist.
Den første officielle hjemmekamp efter overbygningsaftalens ikrafttræden blev spillet mod Esbjerg fB’s andethold i Danmarksserien.
Det var måske ikke umiddelbart en modstander, der normalt ville få folk til at strømme til stadion. Men denne kamp var noget ganske særligt.
Hele 1.300 tilskuere havde fundet vej til Nykøbing F. Idrætspark.
Det var et usædvanligt højt tilskuertal for en kamp på det niveau og et tydeligt billede på den forventning og begejstring, der var omkring Nykøbing F. Alliancen.
Klubben havde samtidig gjort noget ekstra ud af optakten. Spillerne havde blandt andet været på hotel dagen før kampen, så der var en mere professionel ramme omkring den første optræden.
Men selvom forventningerne var store, blev resultatet ikke det ønskede.
Nykøbing F. Alliancen tabte med 0-2.
Det var måske ikke den drømmestart, spillerne og tilhængerne havde håbet på, men dagen blev alligevel et vigtigt øjeblik i den nye klubs historie.
Spillerne var overrumplede over den massive interesse, og der var naturligt nok også en del nerver forbundet med at skulle repræsentere den nye fælles klub for første gang.
Det var samtidig tydeligt, at projektet havde en særlig plads hos lokalbefolkningen.
Opbakningen fortsatte også uden for stadion. Spillerne oplevede, at folk i byen fulgte holdets kampe, talte om resultaterne og interesserede sig for udviklingen. Det var et fællesskab, der rakte langt ud over de 90 minutter på banen.
Fra fjerdeplads til sportslig fremgang
Den første sæson under Nykøbing F. Alliancen blev ikke nogen øjeblikkelig sportslig triumf.
Det nye hold skulle spilles sammen, og det krævede naturligvis tid at få spillere fra to forskellige klubmiljøer til at fungere som én samlet enhed.
Alligevel sluttede den første sæson med en fjerdeplads i Danmarksserien.
Allerede sæsonen efter blev placeringen forbedret markant, og NFA begyndte for alvor at indfri ambitionerne om at blive et stærkt fodboldflagskib.
Det var begyndelsen på en periode, hvor klubben igen skulle bevæge sig op gennem rækkerne og skabe nye store fodboldoplevelser på Lolland-Falster.
Samtidig var det et vigtigt bevis på, at tankerne bag overbygningen havde været rigtige. Ved at samle de bedste spillere fra de to traditionsklubber var det lykkedes at skabe et hold med større sportslige muligheder.
Fra Nykøbing F. Alliancen til Lolland Falster Alliancen
Efter mere end et årti med navnet Nykøbing F. Alliancen blev der taget endnu et vigtigt skridt i klubbens udvikling.
Den 1. januar 2006 skiftede klubben navn til Lolland Falster Alliancen.
Navneændringen var mere end blot en kosmetisk beslutning. Den understregede ambitionen om at repræsentere en større geografisk del af landsdelen og gøre klubben til et fælles fodboldflagskib for hele Lolland-Falster.
På det tidspunkt var klubben allerede etableret i 1. division.
Efter et stærkt efterår i sæsonen 2005/06 lå LFA i subtoppen af rækken, og stemningen omkring klubben var rigtig god. For første gang i klubbens historie begyndte drømmene om Superliga-fodbold på Lolland-Falster for alvor at fylde.
Ambitionerne var store, og der var en tro på, at klubben kunne tage det næste skridt.
Men fodboldhistorien skulle vise sig at indeholde endnu en dramatisk drejning.
Et dramatisk fald – og et hurtigt comeback
Foråret 2006 blev en sæson, som ingen omkring LFA havde ønsket sig.
Efter et stærkt efterår begyndte resultaterne at gå den forkerte vej, og pludselig befandt klubben sig i en direkte kamp for overlevelse i 1. division.
Den sidste kamp i sæsonen blev en dramatisk affære mod Lyngby BK.
LFA skulle som minimum have ét point for at sikre endnu en sæson i rækken, og 2.200 tilskuere var mødt op i Nykøbing F. Idrætspark.
Hjemmeholdet havde ellers kampen under kontrol og kom foran både 2-0 og 3-1.
Men efter en udvisning til midtbanespilleren Anton Smedegaard overtog Lyngby i stigende grad initiativet.
Og så skete det næsten ufattelige.
Med to scoringer dybt inde i dommerens tillægstid vendte Lyngby kampen til en sejr på 4-3 og sendte LFA ned i 2. division.
Det var et voldsomt slag for en klub, der blot få måneder tidligere havde drømt om at nærme sig toppen af dansk fodbold.
Men reaktionen kom hurtigt.
Spillerne vendte tilbage fra sommerpausen med en klar fælles ambition om at komme tilbage i 1. division hurtigst muligt.
Efter en stærk start på sæsonen forlod succestræneren Carsten Broe klubben i efteråret. Kennet Nordstrøm overtog midlertidigt træneransvaret, inden Tom Nielsen blev hentet ind som permanent cheftræner.
Med ham ved roret fik holdet igen stabilitet, og sæsonen 2006/07 endte med en overlegen oprykning.
Blandt de store resultater var en 5-0-sejr over FC Københavns andethold.
Dermed var LFA tilbage i 1. division blot ét år efter den dramatiske nedrykning.
Det blev endnu et bevis på den kampgejst og ambition, der gennem årene havde kendetegnet projektet.
2013: Overbygningen bliver til én samlet klub
Efter de store sportslige oplevelser i begyndelsen og midten af 00’erne fulgte en mere omskiftelig periode.
LFA var fortsat repræsenteret i divisionsfodbolden, men i slutningen af 00’erne og begyndelsen af 10’erne blev klubben i højere grad en del af 2. division.
Samtidig var der fortsat en organisatorisk udfordring i konstruktionen omkring overbygningen.
Selvom NFA og siden LFA havde samlet de bedste spillere fra B.1901 og B.1921, eksisterede de to moderklubber stadig ved siden af overbygningen.
Det betød, at man fortsat havde to selvstændige klubber og et fælles divisionshold.
Efterhånden stod det klart, at der var behov for at tage det næste skridt. Den eksisterende konstruktion havde skabt et stærkere førstehold, men en fuld organisatorisk samling ville give bedre muligheder for at udvikle klubben og skabe en tydeligere fælles identitet.
Derfor blev der i 2013 taget endnu en historisk beslutning.
B.1901 og B.1921 blev formelt samlet i én klub, og den 1. juli 2013 blev Nykøbing FC etableret i den form, vi kender i dag.
Dermed var en proces, der var begyndt næsten 20 år tidligere med tankerne om en fælles overbygning, blevet ført helt til ende.
Sammenlægningen blev fundamentet for en ny epoke, hvor ambitionerne om at bringe topfodbolden tilbage til Lolland-Falster igen kunne få nyt liv.
En fælles fodboldfront – og historien fortsætter
Når vi i dag ser tilbage på etableringen af Nykøbing F. Alliancen i 1994, er det svært at overvurdere betydningen af de mennesker, der dengang turde tænke større.
En regnvejrsdag i Holeby blev til samtaler på rådhuset. Hemmelige møder blev til en fælles overbygning. To rivaliserende klubber blev til holdkammerater, og 1.300 tilskuere mødte op for at tage imod det nye fodboldflagskib.
Siden fulgte navneændringen til Lolland Falster Alliancen, sportslige op- og nedture, store ambitioner og til sidst den endelige fusion mellem B.1901 og B.1921.
I dag er Nykøbing FC resultatet af den udvikling.
Vi er en klub, der står på skuldrene af to traditionsrige moderklubber, men også af de mennesker, der gennem årene har arbejdet for at samle fodbolden og skabe noget større på Lolland-Falster.
Det begyndte med en fælles ambition i 1994. I 2013 blev den organisatoriske samling gjort permanent. Og historien er langt fra slut.
#SuccesSkabesSammen
