Nykøbing FC’s kvindehold spillede søndag hjemme mod Ringsted, og her blev det til en sikker 3-0-sejr. 

Sideløbende med herrernes hjemmekamp i Lollands Bank Park, spillede vores stærke kvindehold ude i Mo.Ve, hvor de tog imod Ringsted.

NFC kom fra en kamppause på hele 18 dage, da man har holdt pause efter 3-1-nederlaget i topkampen mod Svogerslev.

Søndag stod den dog på hjemmekamp mod Ringsted, og her fik kvinderne i den grad slået tilbage med en 3-0-sejr.

Allerede inden pausen så det godt ud for NFC, da først Laura Christoffersen og dernæst Carolina Fagervold gjorde det til både 1-0 og 2-0.

Anden halvleg blev en mere rolig affære, men ikke desto mindre kunne NFC lukke og slukke kampen med fem minutter tilbage af opgøret. Hjemvendte Celine Dalsten stod for målet, der cementerede sejren.

Dermed er holdet på 19 point, hvorfor de er en del af del aldeles tætte top-fem, hvor der kun er fire point fra 1. til 5. pladsen.

Næste og sidste opgave i efteråret er en udekamp mod PI Fodbold på lørdag.

Kvindeholdet præsenteres af Nykøbing F. Svane Apotek.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy Foto