Nykøbing FC fortsætter den flotte form, da det lørdag formiddag blev til en 3-1-sejr i Allerød.
06:45 satte Nykøbing FC’s stærke kvindehold sig i bussen på vej mod udekampen mod Allerød, der havde kampstart kl. 10:00.
Selvom der var trætte øjne fra morgenstunden, så var det Dennis Numelins hold, der endte med at snuppe alle tre point.
Det var dog hjemmeholdet fra Allerød, der kom bedst fra land med en scoring til 1-0 efter 21 minutter.
Målet satte dog for alvor NFC’erne i gang og inden pausen havde de vendt kampen på hovedet og gjort det til 2-1. Først udlignede Freja Jensen inden, at Matilde Müller scorede til 2-1. Det var Müllers første mål siden sin lange skadespause.
Kort inde i anden halvleg blev NFC tilkendt et straffespark, og det omsatte Freja Jensen til 3-1.
Det blev ikke til flere mål, hvorfor Nykøbing FC nu er ubesejrede i deres seneste tre kampe, hvoraf de seneste to har været sejre.
Næste opgave er næste søndag, hvor Sundby gæster Falster.
Kvindeholdet præsenteres af Nykøbing F. Svane Apotek.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy Foto











