Nykøbing FC’s bedste kvindehold tog søndag eftermiddag en flot 5-2-sejr over de hidtil ubesejrede gæster fra FA2000. 

Søndag eftermiddag sikrede vores stærke kvindehold sig tre vigtige point, da de hjemme ved Mo.Ve tog imod FA2000, der var ubesejret efter forårets første tre kampe i Kvindeserie Øst.

Det var da også gæsterne fra Frederiksberg, der først kom på måltavlen, da de kort før pausefløjt fik gjort det til 1-0.

Efter pausen kom der dog i den grad gang i NFC’erne.

Minuttet efter starten på anden halvleg udlignet Carolina Fagervold efter oplæg af Simone Lise, og efterfølgende udbyggede både Julie Koch, Daniella Damgaard og Emma Sofie Riis-Rasmussen så til hele 4-1.

FA2000 pyntede kort efter på resultatet inden, at Emma Sofie Riis-Rasmussen så igen var på pletten og cementerede sejren med en scoring til 5-2.

Sejren bringer kvinderne op på seks point efter de første fire kampe, hvilket placerer dem midt i tabellen. Næste opgave er en hjemmekamp om to uger mod Rødovre.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy