Nykøbing FC er godt repræsenteret ved DBU’s seneste samlinger, hvor hele tre ‘mørkeblå’ er blevet udtaget.
Talenterne spirer fortsat i Nykøbing FC, og der er jævnligt ‘mørkeblå’ spillere med på diverse samlinger. Dette har således også været tilfældet i slutningen af februar, imens det fortsætter i marts.
I slutningen af februar var der indkaldt til U15 Future samling på Fyn, hvor landets 60 bedste i årgangen var samlet til kampe mellem Øst og Vest. Her var Nykøbing FC således repræsenteret ved Oliver Pleidrup, som gjorde en flot figur på Øst-holdet.
Den 10. marts er der indkaldt til U14-talentsamling i Tuse, og her er NFC repræsenteret ved to spillere, da både Gustav Stampe Holst og Oscar Prins Christensen er er med. Her skal de træne med spillere fra blandt andet FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub og HB Køge.
Stort tillykke med udtagelserne til alle tre mørkeblå drenge – hele NFC er stolte af jer!
#SuccesSkabesSammen










