Nykøbing FC kan med stor glæde meddele, at Kvik har valgt at forlænge deres partnerskab og dermed fortsætter som Pro Partner i klubben. Samarbejdet mellem NFC og Kvik står stærkt forankret i fælles værdier om lokal forankring, nærhed og udvikling – og vi er stolte over fortsat at have Kvik Køkken med i det stadigt spirende erhvervsnetværk omkring klubben.

Kvik i Nykøbing Falster er en del af den landsdækkende Kvik-kæde, der gennem årtier har været kendt for moderne køkkener, badeværelser og garderobeløsninger med fokus på kvalitet, dansk design og gennemtænkte funktioner. Den lokale afdeling på Skovalleen er drevet af dygtige fagfolk, der hjælper kunderne fra idé til færdigt resultat – altid med fokus på god service, ærlige råd og løsninger, der passer til hverdagen i lokale hjem.

Hos Kvik er glæden ved samarbejdet med Nykøbing FC stor, og indehaver Daniel Schäffner udtaler:

-Jeg forlænger mit sponsorat i Nykøbing FC, fordi klubben betyder noget for vores lokalområde, og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Jeg er stolt af at være partner i klubben og af at være en del af erhvervsnetværket omkring den. For mig handler det om hjerte, passion og stoltheden ved at bakke op om noget, vi løfter sammen her lokalt.

Forlængelsen understreger nok engang det stærke lokale engagement, som vi oplever i erhvervslivet, og vi ser frem til fortsat godt samarbejde og masser af gode oplevelser sammen med Kvik.

#SuccesSkabesSammen