Der har været varmere dage at besøge Lollands Bank Park på, end det bliver tilfældet, når vi på lørdag tager imod Hørsholm-Usserød i årets sidste kamp.

For selvom vejret tegner til at blive fint lørdag eftermiddag, så er det ingen hemmelighed, at man efterhånden skal have fundet vinterjakkerne og de lange underbukser frem, hvis man skal besøge de danske fodboldstadions.

Lørdag eftermiddag giver Nykøbing FC nu gode forudsætninger for at holde varmen, da der er gratis kaffe eller kakao til de første 100 tilskuere, der indfinder sig i Lollands Bank Park.

Så tag familien og vennerne under armen og få en hyggelig sidste hjemmekamp i 2025.

#SuccesSkabesSammen