Seneste nyt

Youssef Toutouh stopper i Nykøbing FC

af

Nykøbing FC og Youssef Toutouh stopper samarbejdet, når kontrakten udløber ved årsskiftet.

Siden starten af 2022 har Youssef Toutouh været i Nykøbing FC for at genfinde den form, der tidligere har bragt danske mesterskaber og deltagelse i Champions League.

Youssef har ydet en fantastisk arbejdsindsats, men når kontrakten løber ud ved årsskiftet, markerer det samtidig et farvel mellem NFC og den tidligere F.C. København-spiller.

Claus Jensen takker Toutouh for sin tid i NFC.

– Youssef har været et rigtig godt bekendtskab for os i Nykøbing FC, og han har optrådt professionelt, dedikeret og med stor respekt for både landsdelen og klubben. Vi ønsker Youssef alt det bedste fremover, siger Jensen.

Også Youssef Toutouh selv har været glad for sin tid i Nykøbing FC, som han nu ønsker alt muligt held og lykke.

– Jeg vil gerne sige tak til NFC for en rigtig god tid. Jeg føler, at jeg er kommet meget tættere på den Youssef Toutouh, som jeg vil være, og det skyldes ikke mindst et rigtig godt træningsmiljø i NFC. Jeg er glad for alle de holdkammerater og mennesker, som jeg har mødt hernede, og jeg ønsker alle omkring klubben det bedste i fremtiden, siger Youssef Toutouh.

Vi ønsker Youssef Toutouh alt det bedste i fremtiden.