Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Nyt fra netværket

Wax Facility Service ApS fortsætter på 16. år i Nykøbing FC

af

En trofast sponsor i form af Wax Facility Service ApS har forlænget deres aftale med Nykøbing FC.

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at en trofast og mangeårig partner har forlænget deres aftale med Nykøbing FC.

Wax Facility Service ApS har været en del af Nykøbing FC i snart 16 år, og det er derfor en stor glæde for både klubben og Wax, at det er blevet til et fortsat samarbejde.

– Vi har været sponsor i Nykøbing FC i over 15 år, og vi er derfor meget glade for fortsat at være engagerede i klubben og være med hele vejen mod Superligaen i 2020.

– Der er ingen tvivl om, at nærmiljøet og lokale projekter er super vigtigt for os. Det gælder uanset om det er fodboldklubben, håndboldklubben eller brydeklubben. Vi har nogle super atleter på Lolland-Falster, og dem vil vi rigtig gerne bakke op, fortæller direktør i Wax Facility Service, Maria Krog.

Både indehaver Camillo Krog og direktør Maria Krog er fast inventar i Drachmann Loungen når hele Lolland-Falsters hold spiller på hjemmebane, og her er der ifølge Maria Krog god mulighed for at få netværket.

– Det er altid svært at måle, hvor meget arbejde man får ud af sådan et netværk, men vi har bestemt ikke fået mindre arbejde ud af det. Så selvom det er svært at måle, så må man jo sige, at det virker. Vi bruger jo også vores engagement i klubben som reklame, og jeg synes, at vi får en rigtig god profil ved at støtte op om Nykøbing FC.

– Personligt er jeg ikke så meget til fodbold, det er nok mere Camillo (Krog, red.), der er det, men der er jo altid super stemning i Nykøbing F. Idrætspark, og man bliver jo revet med af stemningen alligevel.

Wax Facility Service ApS har siden 1999 gjort rent i private hjem ligesom de også er specialister i vinduespolering.

Vil du læse mere om Wax Facility Service ApS, kan du finde deres hjemmeside her.