Nykøbing FC spillede tirsdag middag årets anden træningskamp, og her blev det 1-1 ude mod B.93.
Tirsdag formiddag gjaldt det Nykøbing FC’s anden træningskamp i vinteropstarten, og modstander var B.93, der ligger i toppen af 2. division Vest-rækken.
Nykøbing FC var uden Sebastian Koch, Søren Christensen, Jannich Storch, Benjamin Lauridsen og Rasmus Nøhr, men de resterende friske NFC-spillere spillede en god kamp.
NFC bragte sig fortjent foran i 1. halvleg på et mål af Kristian Lindberg efter oplæg af Mathias Gehrt inden, at kampen blev en mere mudret affære i 2. halvleg i takt med at begge hold skiftede meget ud.
Indskiftede målmand Jeppe Rasmussen stod en god kamp, men måtte til sidst i kampen give fortabt, da B. 93 fik udlignet til slutresultatet 1-1.
Næste opgave for Claus Jensens mandskab er lørdag, hvor Frem gæster NFC Syd.