Seneste nyt

U17-holdet er i pokalsemifinalen

af

Nykøbing FC’s talentfulde U17-mandskab, slog i weekenden FC Roskilde i pokalkvartfinalen. Nu venter enten FC Nordsjælland eller FC København i semifinalen.

I Nykøbing FC render rigtig mange talentfulde hold rundt til dagligt. Ét af dem er U17-holdet, der er sponsoreret af Danske Bank, og de viste i weekenden, at de hører til blandt de absolut bedste i Danmark.

FC Roskilde, der til daglig spiller i landets næstbedste række og som NFC skal møde efter sommerferien, blev således besejret med 2-1 efter scoringer af Noah Skovgaard og Jacob Blach Nielsen.

Der har allerede været lodtrækning, og her fik NFC hjemmebane mod enten FC Nordsjælland eller FC København.

Lars Koks unge drenge får derfor til august muligheden for at måle sig mod landets absolutte elite inden for ungdomsfodbold.