Morgendagens træningskamp mod FC Helsingør er blevet rykket til NFC Nord. Kampen spilles stadig klokken 17:00.
Når Nykøbing FC mandag d. 3/7 tager imod FC Helsingør i sæsonens anden træningskamp, bliver det ikke som først udmeldt i NFC Syd.
Kampen er i stedet rykket til NFC Nord, da banen på Nord-anlægget ud fra et sportsligt perspektiv er blevet fundet bedre egnet.
Spilletidspunktet er uændret, hvorfor der stadig vil være kickoff klokken 17:00.
Der er gratis adgang til kampen, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer på anlægget.