Nyt fra netværket

Toms Have Park & Anlæg og Nykøbing FC forlænger samarbejdet

af

Vores mangeårige og trofaste partner, Toms Have Park & Anlæg, har forlænget sit engagement i NFC.

I Nykøbing FC elsker vi fodbold, Lolland-Falster og ikke mindst passion. Det er alle tre ting, man kan sætte flueben ved, når snakken falder på Toms Have Park & Anlæg.

For Toms Have Park & Anlæg er nemlig ikke blot en anlægsgartner med stor kvalitet og passion inden for sit fag, det er også en virksomhed med en enorm passion for fodbolden på Lolland-Falster.

Indehaver af Toms Have Park & Anlæg, Tom Hansen, glæder sig over forlængelsen af samarbejdet.

– Vi har været med hele vejen, og det vil vi selvfølgelig også være fremover. Jeg tror rigtig meget på det her NFC-projekt, og jeg synes, at klubben har en fantastisk filosofi, der udover at spille flot fodbold går på, at man giver de lokale drenge en chance for at jagte drømmen. Det vil vi i Toms Have Park & Anlæg naturligvis rigtig gerne fortsat bakke op om, siger Tom Hansen, som selv har en fortid i B. 1901, der er en af NFC’s moderklubber.

– Jeg husker jo tydeligt dengang, at der var fodbold fra øverste hylde på Lolland-Falster, og den brænder jeg virkelig for at bringe tilbage til landsdelen. Det kan vi kun gøre, hvis vi står sammen som region. Jeg er glad for og stolt over, at vi kan bidrage i NFC, slutter han.

Du kan læse meget mere om Toms Have Park & Anlæg her.