Søndag er der Skolernes Dag til Nykøbing FC’s hjemmekamp mod Silkeborg kl. 13:45 i CM Arena. Toms Have – Park & Anlæg sørger for, at alle børn får en kop varm kakao at varme sig på i løbet af kampen.
Når Nykøbing FC søndag løber på banen mod Silkeborg, er det med forhåbentlig mange børn på tilskuerpladserne, da der er inviteret til Skolernes Dag på alle Guldborgsund Kommunes folke- og privatskoler.
Kalenderen skriver dog november, og da vi nok ikke kan forvente varmegrader, der indbyder til t-shirt-vejr, må vi varme os på andre måder. Vores trofaste partner Toms Have – Park & Anlæg står derfor for at alle børn i CM Arena får en kop varm kakao, så vi alle kan holde os varme og støtte drengene frem mod tre point inde på banen.
Stort tak til Toms Have – Park & Anlæg for deres altid store engagement i Nykøbing FC og topfodbolden på Lolland-Falster. Vil du læse mere om Toms Have, kan du finde deres hjemmeside her.