Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

Tilskuerne var tilbage i pointdeling mod Kolding

af

Nykøbing FC knoklede for sejren, men måtte nøjes med 2-2 hjemme mod Kolding her til aften.

Det var med stor glæde, at Nykøbing FC her til aften slog dørene op, og åbnede for 500 tilskuere i CM Arena.

Stemningen på tribunen virkede til at smitte af på kampen, der blev leveret i højt tempo og med stor intensitet holdene i mellem

Tilskuerne fik da også allerede efter få minutter noget at juble over. Emilio Simonsen gled igennem i venstresiden og snød en modspiller, hvorefter han blev nedlagt i feltet. Ingen i CM Arena og ej heller dommeren var i tvivl – straffespark til hjemmeholdet.

Emilio Simonsen tog sig selv af straffesparket, og det omsatte han med stor sikkerhed til en hurtig 1-0-føring til NFC.

Nykøbing FC sad i det hele taget tungt på kampens første kvarter, og et frispark, der fløj langt over mål, var det tætteste som gæsterne kom på en udligning i denne fase f kampen.

Claus Jensens mandskab fortsatte med at være mest på bolden, og både Mathias Kristensen samt Emilio Simonsen havde også gode tilbud for at udnytte føringen.

Også Mathias Gehrt var tæt på at kunne score sit 11. mål i NFC-trøjen, da han efter 36 minutter fik serveret en bold lige udenfor feltet. Gehrt forsøgte sig med en flad afslutning, men Kolding-målmanden, Frederik Ibsen, stod fint i vejen.

Kolding så ikke meget til Nykøbing FC’s mål i første halvleg, og de blåklædte burde have bragt sig yderligere i front inden pausen. Mathias Gehrt og Emilio Simonsen kombinerede sig efter små 40 minutter igennem midten, og så lignede det et nyt straffespark til Emilio. Denne gang forblev dommerens fløjte dog tavs.

Kort før pausen fik også Mathias Kristensen et fint tilbud, da han stak igennem alene med målmanden, men hans forsøg på at chippe den over den fremadstormende keeper blev en tand for blødt, hvorfor sidsteskansen kunne få hænderne på bolden.

Dermed måtte NFC nøjes med at gå til pause med 1-0.

Efter pausen kom Kolding ud med fornyet energi, og allerede det første minut inde i anden halvleg fik de udlignet.

Mathias Thrane blev nedlagt centralt på banen, men i stedet for et NFC-frispark kunne Kolding løbe ned og udligne til 1-1 ved Jeppe Hansen.

Kolding pressede hefter på de næste 10 minutter, men uden at det for alvor blev til mere end et par halvfarlige dødbolde.

Langsomt fik Nykøbig FC dog arbejdet sig ind i opgøret igen og efter en times tid, udmøntede det sig i en 2-1-scoring – igen på straffespark.

Mathias Thrane sprang ind i feltet efter en bold, hvorefter han blev sparket ned i feltet. Dommeren fløjtede helt korrekt for straffe, og så kunne Mathias Kristensen på ny bringe NFC i front.

Oppe med 2-1 og med under en halv time igen, lignede det derfor en forløsende NFC-sejr. Mikkel Andersen og Mikkel Dahl havde da også gode tilbud til at gøre det til 3-1, men marginalerne og den sidste skarphed manglede.

Minutterne efter de to store chancer, kunne Kolding dog åbne kampen igen med en scoring til 2-2, da de kom over højrekanten og fik lagt et indlæg i boksen. Her dukkede Daniel Thøgersen op, og han klappede resolut udligningen i det lange hjørne.

Efter den bitre udligning, jagtede Nykøbing FC den afgørende scoring, men kampen gik en anelse i dvale sammenlignet med de tidligere 75 minutter i højt tempo.

Det blev derfor ikke for alvor til flere chancer i opgøret, hvor Nykøbing FC trods fine takter måtte nøjes med 2-2.

Nykøbing FC – Kolding IF

23. Spillerunde i NordicBet Ligaen.

9. Juni 2020.

1-0, Emilio Simonsen (5 min)

1-1, Jeppe Hansen (46 min)

2-1, Mathias Kristensen (61 min)

2-2, Daniel Thøgersen (71 min)

Nykøbing FC: Jannich Storch, Mikkel Andersen, Jacob Egeris Gustav Kjeldsen, Chris Thorsheim, Mathias Thrane, Mads Carlson, Lars Pleidrup (78. Sebastian Koch), Emilio Simonsen, Mathias Gehrt, Mathias Kristensen (68. Mikkel Dahl).