Seneste nyt

Tidlig scoring afgjorde kampen

af

Det var bestemt ikke fordi Nykøbing FC ikke ville, men der er jo to hold på en fodboldbane, og FA2000 ville også gerne frem over banen. Det havde de noget mere held med end Nykøbing FC. Omvendt havde hjemmeholdet, set over hele kampen, de klart skarpeste kampe. Skulle FA2000 have haft et mål, skulle Nykøbing FC have to.
Der kan derfor reelt ikke indvendes noget imod at bjørnene beholdt de tre point.

Der var kun spillet ca. tre minutter da Jacob Blach sendte en bold retur til FA2000 efter målmanden havde sparket langt. Den ville en forsvarsspiller heade bagover til sin målmand i målet, men han havde forladt målet, og stod bag forsvarsspilleren. Derfor kunne bolden hoppe ind til en føring til Nykøbing FC på 1-0.

Her burde Willads Delvin have bragt hjemmeholdet på 2-0, men formår at sparke bolden højt over mål i stedet for i mål. Foto: BetaMy Foto og Droneservice
Unge Oskar Balsløv spillede en solid kamp i midterforsvaret og fik også sin første advarsel. Efter kampen blev han af Hansens kåret til “Kampens spiller”. Foto: BetaMy Foto og Droneservice

Første halvleg bød også på to hovedstødschance til Asger Højmark-Jensen, en lille og en meget stor der burde have givet mål. Der var også et skarpt indlæg fra tilbagevendte Adam Vendelbo, som var højre fandt Willads Delvin i det lille felt, men han formåede at sparke bolden himmelhøjt over.
Den havde mange set inde.

I anden halvleg havde udeholdet bolden mest, men Nykøbing FC forsvarede sig flot, og der blev fightet for hver centimeter på banen. Bedste mulighed for Nykøbing FC i anden halvleg havde Rasmus Berner, som på en friløber til slut skød snert ved siden af venstre stolpe. Det havde pyntet med en sejr på 2-0, men når det ikke kan være anderledes er 1-0 jo, for så vidt, også nok.

Målmanden halser tilbage efter hovedstødet fra egen forsvarsspiller, men kan slet ikke nå den og hjemmeholdet kommer foran 1-0 efter tre minutter. Ole Jakobsen følger op. Foto: BetaMy Foto og Droneservice

Det endte derfor med en 1-0 sejr til Nykøbing FC. Sidste kamp i grundspillet er på lørdag den 6. april kl. 14.00 hvor Aarhus Fremad står på den anden side af midterlinjen.

Nykøbing FC – FA2000 1-0 (1-0)
3. 1-0 Selvmål

Nykøbing FC’s startopstilling:
Tobias Brogaard, East Logistic
Simon Madsen
Oskar Balsløv
Jacob Blach Nielsen, Jyske Bank
Oliver Angus, Match Padel
Victor Christiansson, De Grønne Busser
Jonathan Pank, ENELCO
Willads Delvin, MSE (60. Andreas Bredahl, Hansens)
Ole Jakobsen, Bang/Brorson og Fogtdal (86. William Lohse)
Adam Vendelbo, Toms Have, Park og Anlæg (76. Noah Larsen, SKANLUX)
Asger Højmark-Jensen
Tilskuere 550 på Lollands Bank Park

Øverst clearer Jacob Blach Nielsen som så mange gange før i forsvaret, men denne gang bliver det faktisk til næstsidste berøring før bolden er i nettet.
Foto: BetaMy Foto og Droneservice.