Seneste nyt

Thor Høholt gennemfører C-licens og fodboldanalytiker-uddannelse

af

Endnu en NFC’er har gennemført træneruddannelse, og denne gang er det Thor Høholt, der både har fået sin C-licens og fodboldanalytiker 1-uddannelsen.

Thor Høholt er så småt på vej tilbage efter sin lange skadespause, men tiden væk fra grønsværen er ikke udelukkende blevet brugt på genoptræning.

Tiden er derimod også blevet brugt fornuftigt på diverse uddannelser, hvorfor Thor nu kan kalde sig indehaver af træneruddannelsens C-licens samt fodboldanalytiker 1-uddannelsen.

Thor glæder sig over sine nye uddannelser og fortæller, at det ikke kun er indenfor kridtstregerne, at han har ambitioner.

– Det har været en lang periode udenfor fodboldbanen, så sideløbende med genoptræningen synes jeg, at det har været rigtig rart at kaste sig over noget andet, og her har det været oplagt at forberede mig lidt på fremtiden. Jeg har stadig en lang fodboldkarriere foran mig, men jeg drømmer også om en karriere indenfor fodbold, når støvlerne en dag lægges på hylden. Så jeg er meget glad for at have taget første skridt med de her to uddannelser, fortæller Thor Høholt.

Stort tillykke med uddannelserne fra hele Nykøbing FC.