Seneste nyt

Thor Høholt bliver hos bjørnene

af

En af de helt store profiler på sidste sæsons hold var lejespilleren fra Lyngby Thor Høholt. Hans kontrakt med Lyngby Boldklub udløb pr. 1. juli og nu har han sat sin signatur på en to årig kontrakt med Nykøbing FC.

– Jeg kan hente en masse erfaring ved at blive, og det som jeg vægter meget højt i min udvikling som fodboldspiller er at få spilletid, og det tror jeg på jeg får i Nykøbing FC.
Jeg har været glad for at være her i den tid jeg har været lejet ud, og jeg tror på når man trives der hvor man er, så bliver man også en bedre fodboldspiller, siger Thor Høholt om at fortsætte sit ophold i Nykøbing.

Claus Jensen glæder sig til samarbejdet
Det er også en ganske tilfreds manager Claus Jensen, som ikke sparer på superlativerne overfor Høholts kontrakt.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi efter en lejeperiode i sidste sæson, har lavet en 2-årig kontrakt med Thor. Han viste os alle sit store potentiale i sidste sæson og han bliver en vigtig spiller for os i opbygningen af det nye hold i NFC. Det har været en stor prioritet for mig, at få Thor på plads med en aftale, udtaler Claus Jensen og fortsætter;

– Thor skal tage et endnu større ansvar i de kommende sæsoner og det er han klar til. Han er kommet ind i opstarten med ild i øjnene og i meget stærk fysisk form og klar til den nye sæson. Han har naturlige lederegenskaber både på og udenfor banen og er SAMTIDIG meget ambitiøs, ligesom vi er i NFC, slutter Claus Jensen.

Thor nåede at få 25 kampe for Nykøbing FC i sidste sæson, hvor han primært var placeret i midterforsvaret, men har også haft enkelte kampe på midtbanen.
Han har fortsat sit første mål til gode.

Trøjesponsor for Thor Høholt er KL Køleteknik.

Velkommen til Thor.