
Fredag middag blev der trukket lod til 1/8-finalen i Sydbank Pokalen, og her blev det klart, at Nykøbing FC potentielt står overfor et møde med 2.divisionsholdet Kolding IF.
Når Nykøbing FC på onsdag møder Vejle BK i Sydbank Pokalens 3. runde, så er det om en plads i 1/8-finalen mod Kolding IF, der til daglig spiller i 2. division.
Selvom onsdagens kamp mod Vejle endnu ikke er afviklet, så blev der allerede fredag middag trukket lod til næste runde. Lodtrækningen var åben på alle leder og kanter, hvorfor eneste forholdsregel var, at lavest rangerende mandskab ville få hjemmebane.
Skæbnen ville, at Nykøbing FC kom op af bowlen mod Kolding IF, hvorfor en potentielt møde vil blive i Kolding, da de i kraft er deres status som 2. divisionshold er lavest rangeret.
Kampen mod Vejle om at avancere til 1/8-finalen spilles på onsdag klokken 18:00 i CM Arena.
Næste runde af Sydbank Pokalen er programsat til d. 30. og 31. oktober. Følg med på Nykobingfc.com for nærmere information.