Seneste nyt

Spar penge og afhjælp kø: Køb digitale billetter

af

Grundet restriktioner forventes der lørdag kødannelse foran CM Arena, men du kan afhjælpe det imens du sparer penge på din billet. Køb digitale billetter på nfc.eventii.dk.

Når vi lørdag eftermiddag med stor glæde genåbner CM Arena for tilskuere, bliver det fortsat i ly af restriktioner.

Herunder kravet om, at alle der køber billet på dagen skal noteres ved navn, e-mail og telefonnummer. Dette sammenholdt med den sædvanlige billetkø og fremvisning af coronapas, kan skabe kødannelse foran indgangen.

Du kan dog være med til at afhjælpe køen og samtidig spare penge på din billet.

Det eneste du skal gøre, er at købe billetten hjemmefra på nfc.eventii.dk.

Gør du det, sparer du 25,- kr. på voksenbilletter og opgiver samtidig de nødvendige oplysninger, så du ikke skal oplyse navn, e-mail og telefonnummer på dagen, hvorfor du dermed afhjælper kø foran CM Arena til glæde for dig selv og alle andre fans.

Derfor en klokkeklar opfordring – køb billet hjemmefra via nfc.eventii.dk.