Når Nykøbing FC fredag aften tager hul på sæsonen med hjemmekampen mod Fremad Amager i Lollands Bank Park, bliver det også med en ny samarbejdspartner på klubbens populære pausekonkurrence, Scor Kassen.
SmartCoat er ny partner på pauseunderholdningen og står dermed som præsentationspartner, når sæsonens første udgave af Scor Kassen løber af stablen. Og der er ekstra god grund til at glæde sig – præmiepuljen lyder nemlig på hele 9.000 kroner ved fredagens sæsonpremiere.
Scor Kassen har gennem de seneste sæsoner udviklet sig til et fast og populært indslag i pausen på Lollands Bank Park, hvor en heldig deltager får chancen for at sparke sig til en kontant gevinst foran hjemmepublikummet.
At SmartCoat nu bliver en del af oplevelsen omkring kampdagen, glæder Nykøbing FC, som ser frem til samarbejdet med virksomheden.
Mere tid – mindre rengøring
SmartCoat specialiserer sig i keramisk coating af badeværelser, hvor en usynlig beskyttelse gør overflader mere modstandsdygtige over for kalk, sæberester og snavs. Resultatet er et badeværelse, der er lettere at holde rent og kræver mindre vedligeholdelse i hverdagen. Keramiske coatings fungerer ved at danne en beskyttende, vand- og smudsafvisende overflade, som gør det sværere for kalk og skidt at sætte sig fast.
Hos SmartCoat er budskabet enkelt:
“Er du træt af kalk og besværlig rengøring? SmartCoat beskytter dit badeværelse med en usynlig keramisk coating, så rengøringen bliver nemmere. SmartCoat – mere tid, mindre rengøring.”
Læs meget mere om SmartCoat og muligheden for at kontakte dem her.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy




















