Onsdag den 15. oktober kl. 10.00 ruller den røde løber ud i biografen for medlemmer af Bjørnebanden — men pladserne er ved at slippe op!
Som medlem får du gratis adgang til filmen Børnene fra Sølvgade 2, og naturligvis med popcorn og sodavand inkluderet. Det er en hyggelig måde at mødes på for børn og voksne, og et tilbud, som understreger, at Bjørnebanden ikke kun handler om fodbold, men også om fællesskab og oplevelser uden for banen.
Interessen for arrangementet har været stor, og det betyder, at der kun er få pladser tilbage inden, at vi må tænde de røde lamper i biografen og melde udsolgt.
Skynd dig derfor at melde dig eller dit barn til biografturen. Hvert medlem kan tage én voksen med, og tilmelding foregår via mail til ffd@nykobingfc.com.
Hvis du endnu ikke er medlem af Bjørnebanden, er dette et perfekt tidspunkt at melde sig ind — så du også kan deltage i denne oplevelse. Du melder dig ind i Bjørnebanden på nfc.eventii.dk.
Vi glæder os vildt meget til en formiddag fyldt med grin og hygge, og vi håber, at netop du når at få en plads.
#SuccesSkabesSammen

