Premierekampe er ikke altid nemme. Det er sjældent alle kombinationerne sidder lige i skabet allerede fra den første kamp, men sidder de der ikke kan man altid fighte med det man har. Bjørnene forsvarede deres mål flot hele anden halvleg og dermed holdt deres føring fra første halvleg hele vejen og de tre point blev på Lollands Bank Park., selvom modstanderne fra HIK i det meste af anden halvleg pressede spillet ned mod Tobias Brogaards, sponseret af East Logistics, mål.
Elias Gärtig, sponseret af Folketidende, havde givet hjemmeholdet en 1-0 føring på en indøvet kombination på et hjørnespark fra Ole Jakobsen, sponseret af Bang/Brorson og Fogtdal. Ældre Gärtig kom sidste på bolden efter Jakobsens hjørnespark og headede bolden i nettet bag den tidligere Nykøbing FC målmand Morten Bank.
Kampen begyndte med hjemmeholdet som de spildominerende, og de fik presset spillet ned mod HIKs mål det meste af første halvleg. De helt store ”ih” og ”åh” chancer blev det dog ikke til, og det var først på en dødbold Nykøbing FC kom foran.
Udeholdet var nødt til at presse spillet frem i anden halvleg, og det burde give Nykøbing FC nogle gode omstillingsmuligheder, men de blev forspildt af Adam Vendelbo og Willads Delvin.
Især da gæsterne blev reduceret til ti mand efter 65 minutter havde hjemmeholdet muligheden for at sætte sig tung på opgøret. Oskar Gärtig, sponseret af MSE, spillede i øvrigt en rigtig god kamp i midterforsvaret med brormand Elias, gjorde sig bred og forsvarede sin bold flot midt på banen, men det irriterede øjensynligt HIK’s Mathias Veltz så meget, at han sparkede ud efter unge Gärtig.
Det så dommer Warburg, og det medførte et direkte rødt kort.
Det var nu ikke til at se på kampen at HIK blev reduceret til ti mand, for de blev ved med at sværme om Nykøbing FC’s mål, men Nykøbing FC sloges så det slog gnister og ville have sejren hjem.
Med fem minutter igen blev hjemmeholdet også reduceret til ti mand da Adam Vendelbo, sponseret af Toms Have, Park og anlæg, blev præsenteret for sit andet gule kort af dommer Philip Warburg, og dermed rødt.
I øvrigt fik fire andre fra Nykøbing FC, advarsel i kampen ud over de to til Adam Vendelbo.
Det var anden sejr på hjemmebane i denne sæson for Nykøbing FC. Næste kamp er allerede lørdag den 16. marts hvor Nykøbing FC igen har hjemmebane, denne gang mod Skive IK.
Nykøbing FC – HIK 1-0 (1-0)
30. 1-0 Elias Gärtig
Nykøbing FC’s opstilling:
Tobias Brogaard
Oliver Angus
Elias Gärtig
Oskar Gärtig
Kasper Jensen (82. Noah Larsen)
Willads Delvin
Jonathan Pank
Victor Christiansson
Ole Jakobsen
Adam Vendelbo
Andreas Bredahl (76. William Lohse)
Tilskuere 550
Øverste billede jubler Nykøbing FC spillerne efter Elias Gärtigs føringsmål. Foto: BetaMy Foto- og Droneservice.