Seneste nyt

Sejr over FCK: U17-drengene er i pokalfinalen

af

Onsdag aften slog U17-drengene FC København med 3-1 i pokalfinalen, hvorfor Brøndby IF nu venter i finalen. 

Der var lagt op til pokalfest i CM Arena, hvor omkring 300 tilskuere havde fundet vej til tribunen for at støtte ‘de unge bjørne’ i deres pokalsemifinale mod FC København.

Godt bakket op af masser af højlydte fans og ikke mindst Nordkurven i det ene hjørne af tribunen, leverede NFC en forrygende kamp, der sent vil blive glemt.

Efter et kvarters tid åbnede Nykøbing FC festen, da Mohamed Osman Mohamed flot og køligt sendte bolden i det lange målhjørne udenom FC Københavns målmand.

Knapt havde jublen lagt sig før, at dommerne dømte straffespark til NFC, og det omsatte Oliver Baltzer med stor sikkerhed til 2-0.

Hjemmeholdet gik til pause foran med 2-0, men i anden halvleg fik FCK reduceret til 2-1, hvorfor spændingen pludselig var tilbage i opgøret.

Den fik indskiftede Milas Schwensen dog hurtigt punkteret, da han efter et indlæg til bagerste stang køligt lagde bolden fladt i nettet til slutresultatet 3-1.

Dermed kunne de unge NFC-drenge sammen med de mange fremmødte tilskuere juble over en plads i pokalfinalen.

Her venter Brøndby IF efter, at de slog Hvidovre med 1-0. Kampen spilles i Brønshøj på Tingbjerg Idrætspark d. 15. september kl. 20:00.

Nykøbing FC’s U17-mandskab er sponsoreret af Danske Bank.