Seneste nyt

Salget til Næstved-kampen starter i morgen

af

Nu starter salget til arvefjendeopgøret mod Næstved d. 1. november. Køb din billet i Sportmaster, Nykøbing Falster eller på NFC’s kontor.

Søndag d. 1. november kl. 14:00 spilles årets kamp i CM Arena, når arvefjenderne fra Næstved BK kommer på besøg.

Begge hold ligger i toppen af 2. division og de indbyrdes opgør i denne sæson er derfor utroligt vigtige.

Billetsalget starter allerede i morgen, og modsat de foregående kampe i 2. division, kan de ikke købes via nfc.eventii.dk.

I stedet sælges billetterne fra Sportmaster i Nykøbing Falster samt fra Nykøbing FC’s kontor på Slotsbryggen 14, Business LF – ligeledes i Nykøbing Falster.

Salget starter kl. 10:00 i Sportmaster, imens der sælges billetter fra NFC-kontoret mandag – fredag kl. 09:00 – 12:00. Billetsalget vil nogle dage foregå længere, men dette kan ikke garanteres alle dage.

Vi har allerede oplevet stor interesse for at komme ind og se opgøret, men da vi fortsat er underlagt restriktioner i forbindelse med Covid-19, kan vi desværre ikke gøre kampen til den normalt store fest, som et møde med arvefjenderne er.

Vi opfordrer derfor til, at man køber sin billet hurtigst muligt og får sikret sig en plads i CM Arena.

Har man sæsonkort til denne sæson eller årskort gældende for hele 2020 er man naturligvis sikret sin plads, hvorfor man vanen tro blot skal forevise dette i indgangen til stadion.

Priser:

Køb i forsalg:

Voksen: 100,- kr.

Barn/Un (6-18 år)g: 50,- kr.

Køb ved indgangen:

Voksen: 125,- kr.

Barn/Ung (6-18 år): 50,- kr.