Seneste nyt

Sådan spiller Nykøbing FC ved Belt Cup

af

Nykøbing FC er pt. i Lübeck for at spille Belt Cup, der starter i morgen. Her kan du læse nærmere om programmet.

Torsdag eftermiddag drog Nykøbing FC til Lübeck i det nordlige Tyskland for at spille Belt Cup 2018.

Torsdagen forløb med ankomst til hotellet, oplæg om de kommende dage samt en gåtur i indre Lübeck.

I dag fredag er der blevet taget hul på træningen ved Stadion Lohmühle, hvor hjemmeholdet VfB Lübeck holder til, og i morgen lørdag går det så løs ved Belt Cup.

Holdene er delt ind i to puljer, hvor holdenes mødes indbyrdes i kampe a 45 minutters varighed. Disse kampe blev blive spillet lørdag.

Finaledagen er d. 22. juli, hvor gruppevinderne mødes om den samlede sejr, toerne mødes i en kamp om tredjepladsen og treerne mødes i en kamp om femtepladsen. Alle disse kampe bliver af to gange 35 minutters varighed.

Gruppe A:

VfB Lübeck

HB Køge

FC Anker Wismar

Gruppe B:

Nykøbing FC

Eutin 08

Allstar-hold fra Lolland-Falster

Program for turneringen:

Lørdag d. 21/7:

12:30: VfB Lübeck – HB Køge

13:30: Allstar-hold fra Lolland-Falster – Eutin 08

14:30: HB Køge – FC Anker Wismar

15:30: Eutin 08 – Nykøbing FC

16:30: FC Anker Wismar – VfB Lübeck

17:30: Nykøbing FC – Allstar-hold fra Lolland-Falster

Søndag d. 22/7:

11:00: Placeringskamp om 5./6.-pladsen.

12:40: Placeringskamp om 3./4.-pladsen.

14:20: Finale.

Alle kampe spilles på Stadion Lohmühle, hvor der er plads til lige i underkanten af 18.000 tilskuere.